Titus Kaphars 15. juni 2020 Tid magasinomslag.Time Magazine / Twitter På torsdag, Tid magasinet afslørede forsiden til sin 15. juni-udgave, som indeholder et billede, der taler til de igangværende verdensomspændende protester på vegne af sorte liv ved kraftigt at formulere den frygt, som sorte mødre føler for deres børns liv. Coveret, som blev oprettet af den amerikanske maler Titus Kaphar , viser en sort kvinde, der holder fast i et tomt rum, der er formet som et barn. Inden for bladets ikoniske røde grænser er navnene på 35 sorte mænd og kvinder, der er blevet myrdet af politiet eller i andre racistiske sammenhænge, herunder Freddie Gray, Trayvon Martin, Breonna Taylor, Sandra Bland og George Floyd. Ifølge bladet er dette den første instans, der Tid har ændret udseendet af deres røde kanter til et cover.
I et essay skrevet til bladet beskriver Kaphar den følelsesmæssige uro, han hældte i skabelsen af forsidebilledet. I hendes udtryk ser jeg de sorte mødre, der er usynlige og gjort hjælpeløse i denne raseri mod deres babyer, Kaphar skriver . Når jeg sløvet gennem en anden cyklus af vold mod sorte mennesker, maler jeg en sort mor ... øjnene lukkede, rillede panden og holder konturen af hendes tab. Er det hvad det betyder for os? Er sort og tab analoge farver i Amerika?
Denne Time cover er sej og alt sammen, men hvorfor udeladte du det #TonyMcDade navn? @TID Vær venlig at informere os. https://t.co/kdEmdMWWxv
- Kimberly Rose Drew (@museummammy) 4. juni 2020
På Twitter påpegede forfatteren og kurator Kimberly Drew, at i sin liste over navne, der er inkluderet i forsidebilledet, Tid havde forsømt at medtage navnet på Tony McDade, a sort trans mand som blev dræbt i Florida af en Tallahassee politibetjent i maj. En respondent på Drew's tweet spekulerede i, at udeladelsen var foretaget, fordi McDade ikke var et perfekt offer: han havde tilbragt et årti i fængsel på grund af våbenafgifter før hans død.
Med rettigheder og levebrød for farvede mennesker i spidsen for den globale samtale er det særdeles vigtigt at analysere komplicerede emner som f.eks. Medtagelse af McDades navn i et magasinomslag. Dette skyldes, at de almindelige medier har magten til samtidig at hæve og mindske sorte menneskers levede oplevelser baseret på nuancer omkring, hvad publikationer gør eller ikke adresserer. Ikke desto mindre er Kaphars dækning sorgfuld og skarp og en yndefuld repræsentation af tabets tomrum, der definerer så mange amerikanske liv.
